At komme tilbage til et lille lokal samfund igen, det er både godt og skidt.. for børnene er det rigtig godt, de er hurtig faldet til igen.. både i skolen og i idræts livet. men en ting jeg ikke kan forstå - det er når man handler i det lokale supermarked og pludselig skal man stå og fortælle om sit liv, hvilken planer man har osv.. for andre som ikke er flove over at udspørger en.. hm.. jeg gad nok vide, hvad folk ville sige, hvis jeg pludselig stoppede dem og spurte .. nå er du så i en fagforening, men du kan jo nok ikke få noget af a-kassen, nu du ikke har arbejdet i flere år.. Hvad rager det mig.. nej - vel.. ikke en skid..
... men den del af kagen må vi jo nok sluge - selv om det godnok er et kæmpe stykke at sluge.. vi gør det med et smil på læben og siger pænt nej tak til et stykke mere.. Vi passer vores stykke af kagen, hvis så bare de andre også passer deres stykke af kagen...
I dag fandt jeg en nøgle til denne har i en af flyttekasserne... Behøver da vist ikke skive, at jeg savner den.. snøft.. min gode gamle MRV, gyngehesten, skolebussen, Mors Taxi, tur bussen - den havde mange kære navne.. Den nåde at transportere os mange km rundt i Dubai, UAE og Oman.. Vi har tilbragt mange gode timer i den, der er blevet spist mange Mac Dø menuer i den.. der er blevet set et utal af DVD film i den.. Den har kørt rundt med vores gæster som tog turen ned til os.. Den tog os med i ørkenen hvor det gik op og ned af bakke... Så savnet det er den..
.jpg)